|
Historien om Nintendo's første rigtige konsol dateres helt tilbage til 1980.
Dengang begyndte Hiroshi Yamauchi, Masayuki Uemura og deres systemudviklere på at udvikle en konsol som skulle være betydeligt bedre end deres tidligere Color TV Game som egentlig bare var en boks med forskellige udgaver af spillet Pong.
Men dette system skulle være i stand til at kunne spille flere forskellige spil - alle lagt på en kassette/disk. Dette var dog ikke nogen speciel original ide, for firmaer som Atari og Commodore havde allerede gjort dette i en hel del år. Derfor måtte Nintendo konstruere en betydelig bedre maskine. Yamauchi fortalte Uemura at maskinen også skulle være betydelig billigere end konkurrenternes (ca. 75$), så alle kunne have råd til den. I starten tænkte Uemura faktisk på at sætte en 16-bit CPU i maskinen, men dette ville have kostet alt for meget og derfor nøjedes de med en 8-bit CPU.
Uemura brugte en masse tid sammen med sine systemudviklere med at kigge på deres daværende arkadespil for at finde passende og billige komponenter til maskinen. Til sidst blev de enige om at bruge en billig og ikke så hurtig CPU, kaldet 6502. CPU'en kunne ikke udføre alt grafikken selv, så en PPU (Picture Procesing Unit) var behøvet.
Nintendo mødtes med en masse forskellige firmaer inden for chipbranchen for at føre en evt. handel af med dem. Men desværre tog de fleste firmaer ikke imod tilbuddet fordi Nintendo ikke ville betale mere end 2000 yen pr. chip.
Heldigvis var der et firma ved navn Ricoh som ikke havde specielt meget at lave på det angivne tidspunkt, og da de hørte at Yamauchi ville have dem til at producere 3 millioner chips i løbet af 2 år, var firmaet straks med på vognen.
|
|